Sådan er loppens livscyklus

En loppes livscyklus – fra æg til voksen loppe

  1. Æggene spredes i kæledyrets miljø, efter de falder ud af pelsen. Æggene kommer til at ligge i gulvtæppet, i bilen, i dine møbler, i hundesengen, på kattens kradsetræ osv. I løbet af ca. 1 uge, vil æggene klækkes, og forvandle sig til larver.
  2. Loppe larven søger længere væk, da de ikke kan lide lys. De søger ned i sprækkerne mellem gulvbrædderne, dybere ned i gulvtæppe, møbler, hundeseng m.m., og forpupper sig i løbet af et par uger. Puppestadiet varer normalt en måneds tid, men kan trække ud i flere måneder, hvis der ikke er gode betingelser tilstede for loppen. Derfor kan man opleve, at lopper bliver ved at komme igen, selvom man allerede har behandlet miljøet i huset, bilen osv. Det er derfor vigtigt at være tålmodig, hvis man er hårdt angrebet af lopper. Gentagne behandlinger kan være nødvendige, da loppen er utrolig modstandsdygtig, så længe den er i puppestadiet.
  3. Pupperne udvikler sig herfra til voksne lopper i løbet af en måneds tid. Når de mærker blandt andet Co2 og varme, udklækkes de til voksne lopper.
  4. Den udvoksede loppe ernærer sig herefter af blod fra hunden og/eller katten, og lægger ekskrementer som nye så igen kan bruge som føde. En loppe er i stand til at lægge ca. 50 æg om dagen. Med en så effektiv cyklus hos loppen, betyder det desværre, at nogle få lopper kan udvikle sig til flere tusinde i løbet af 2-3 uger. Så det er vigtigt, du griber hurtigt ind, så det ikke får lov at udvikle sig. Start derfor altid med at bekæmpe lopperne i miljøet, for at bremse udviklingen og videre med behandling i dyrenes pelse.

miljøministeriets hjemmeside, kan du se mere om loppens cyklus, og få gode råd og tips generelt, hvis du er plaget af lopper.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *